I Emotionsfokuseret Terapi (EFT) er følelserne nøglen til forandring mod det, vi længes efter. Undervejs begynder vi at mærke og forstå, hvad der ligger bag vores følelser, og dermed er vi godt i gang med at blive sat fri af det, der holder os fast.
EFT er en evidensbaseret metode udviklet af Leslie Greenberg, der bruges internationalt til at styrke emotionel forståelse og relationel kontakt. Du kan læse mere på EFT-instituttet.
En hverdagssituation:
Du har haft endnu et skænderi med din mor, kæreste eller en anden nær relation … og du tænker at vedkommende “… er bare så urimelig”. Du prøver måske at analysere situationen, men tankerne kører i ring, og kroppen føles tung. I relationen kommer du ingen vegne, og situationen gentager sig igen og igen. I emotionsfokuseret terapi (EFT) arbejder vi med følelserne som dit indre navigationssystem. Følelser viser, hvad der er vigtigt her og nu. Ofte bliver vi følelsesmæssigt ’trigget’ af noget, som ved nærmere undersøgelse viser sig at minde om tidligere situationer, hvor vi har været udfordret. I emotionsfokuseret terapi forsøger vi at blive ved de følelser, som opstår – for at møde dem. Vi ser følelserne som et vigtigt navigationssystem, der udpeger retningen for vores arbejde henimod forandring.
Relationer og indre ro
Når du tør mærke, hvad der virkelig rører sig, skaber du plads til ro, forståelse og nye måder at være med dig selv og dine relationer på. Forandringen sker nærmest helt umærkeligt, når du giver følelsen plads i stedet for at bekæmpe den. Så løsnes følelsen i kroppen og du vil opleve større lethed og ro.
EFT kan hjælpe dig, hvis du oplever udfordringer i relationen til andre eller dig selv, stress, angst, lavt selvværd eller en vedvarende indre uro. Der kan ligge følelser bag, som har brug for at blive mødt. Med bedre afbalancering i dit indre, vil du opleve, at du ændrer adfærd, og de situationer, du derefter kommer ud for, vil afspejle det, og ligeledes være forandrede, lettere.
”Jeg oplever reaktioner hos mig selv, som jeg ikke forstår. Hvorfor reagerer jeg sådan?
Nogle gange er mine følelser helt ude af proportion med situationen.
Det Siv gør for mig på den mest kærlige, trygge og kompetente måde, er at ”tage mig i hånden” og følges med mig ind i mit eget ukendte land, hvor frustration, angst, skyld, skam, vrede og andre skræmmende følelser gemmer sig og får mig til at reagere uhensigtsmæssigt.
Jeg har sammen med Siv mødt sider i mig selv, som skreg på at blive helet. De var måske ikke så kønne til en start, men da de blev mødt med omsorg og kærlighed, transformerede de sig og blev medspillere i mit liv. Det er fantastisk helende og frigiver bundet energi.
Jeg kan varmt anbefale Siv, som en kærlig og kompetent støtte i arbejdet dig selv”.
EFT er en evidensbaseret metode udviklet af Leslie Greenberg, og bruges internationalt til at styrke emotionel forståelse og relationel kontakt. Du kan læse mere om EFT og EFST på EFT-instituttets hjemmeside.
I Emotionsfokuseret Terapi (EFT) er følelserne nøglen til at ændre de fastlåste situationer, du kan stå i i hverdagen.
Som terapeut støtter jeg dig i at mærke og være med dine følelser, også, når det måske er lidt ubehageligt. Jeg spørger ind til dine følelsers budskab? Hvad sker der i din krop – er der steder, som ’kalder’ på din opmærksomhed?
Det er vigtigt for mig at du føler dig tryg sammen med mig, så du kan arbejde med det, der kalder på opmærksomhed – uanset hvilke udfordringer du står i. Jeg arbejder henimod at du kan få mere ro og nærvær i både dig selv og i dine relationer.
Jeg bruger aspekter af indre barn -og traumeterapi, når det er relevant.
Jeg møder dig empatisk med faglighed og dyb menneskelig indsigt.
”Hun er mild og kærlig og har en grundstyrke som en moder jord … Siv er fantastisk til at gribe en og udfordre på en kærlig måde, når vi sammen besøger og undersøger det landskab der ligger bagved, men også til at se ind i det potentiale, der ligger foran … Det føles trygt at vide at jeg har fundet en hjælper der kan følge mig videre – når jeg har brug for det” – Liv
”Det, Siv gør for mig, er at hun på den mest kærlige, trygge og kompetente måde ’tager mig i hånden’ og følges med mig ind i mit eget ukendte land, dér hvor al frustration, angst, skyld, skam, vrede og alle mulige andre skræmmende følelser ligger og gemmer sig og får mig til at reagere på måder, som slet ikke er hensigtsmæssige” – Anne
Afklarende forsamtale: 15 min (gratis)
Individuel session (60 min): 850 kr. (Studerende 600 kr.)
Klippekort på 4 sessioner: 3.160 kr. (studerende 2.200 kr.)
Ved sessioner påbegyndt efter kl. 16.30 tillægges 150 kr. Det samme gælder også i weekenden.
Jeg ved, hvor livsforandrende, det kan være at søge hjælp. Lad os sammen finde ud af, hvordan du kan genfinde balancen i dit liv. Book en gratis forsamtale eller kontakt mig for at høre om ledige tider i København Ø.